4010 0002 jsl@innocell.dk


Frem mod valget kommenterer jeg aktuelle emner

 

Den radikale ballon, der brast

Så blev det lørdag. Den festlige dag, hvor valgfesten går i gang. Vi Radikale valgte Gjerrits Plads hvor vi placerede Jazzorkestret og Detroit elbilen, bedre kendt som “Bedstemor And” bilen, fra 1913. Den skulle demonstrere at elbilen endelig er kommet for at blive og at Svendborg kan blive foregangs by for elbiler. Hvis Svendborg tager sig sammen og etablerer masser af offentlige ladestationer. For så kommer elbilerne af sig selv. 

Jeg har besluttet ikke at sætte plakater op. Jeg mener, det er noget unødvendigt plastik – miljøsvineri, som vi politikere skal afholde os fra. Derfor havde vi anskaffet en genanvendelig kæmpeballon. Svendborg er en kulturby, så valgkamp kan godt kan krydres med kunst. Derfor lod vi den udsmykke af grafittikunstner Søren Bo. ( Kendt fra bl.a. udsmykning af “Dokken”).

Musikken spillede, elbilen lyste og Ballonen blev søsat til stor glæde for børn og barnlige sjæle. Men under pausen dukkede en mystisk mand frem. Trak ballonen ned. Trak en kniv! Og BANG!!!! så var kunstværk og den gode valgstemning ødelagt.  Er det sådan man laver valgkamp i Svendborg? Nej, vi Radikale foretrækker Fest fremfor Kamp. (Ballonreportage: Stefan Harboe Andersen

Så vi kommer med ny ballon på lørdag


HILSEN JØRGEN LUNDSGAARD, RADIKALE VENSTRE.

 


Megavindmøller hører ikke hjemme i den

sydfynske natur

Allerede i 1980 erne var Sydfyn med på vindmøllebølgen, hvor lokale borgere gik sammen i andelsselskaber i samarbejde med den  lokale elforsyning. Vindmøllerne stod i den lokale baghave, hvor borgerne glædede sig når vinden blæste og og elmålerne snurrede. Det var små ydmyge møller, som kun kunne genere dem, som havde glæde af dem. Men møllerne voksede. Og kapitalbehovet voksede. Og grådigheden voksede.

De møller som oprindelig var små og ejet af lokale investorer, voksede sig større og større, og blev til sidst solgt til investorer udenfor lokalområdet. Disse investorer kunne ikke få nok og fik v.h.a. Svendborgs nationalsport:”Kammerateri” og “Dispensation” tilladelse til at bygge Megamøller både strandnært, i naturbeskyttet område,  og i områder ikke udlagt til vindmøller. Til stor frustration for de lokale beboere og havørnene som får skåret vingerne af. Vi taler om fadæsen på Tåsinge. Den vil man nu gentage ved Broholm. Har vi politikere ikke lært lektien? 

Hvis beboerne ønsker vindmøller, og de er forankret i lokalt ejerskab, med bindende aftaler i nærområdet, så ingen har gener de ikke har accepteret. Så skal de have dem. Men hvis lokalområdet ikke ønsker vindmøller, og disse kun er forankret i grådighed hos lokale jordejere. Så må det være de lokale borgere, som bestemmer. Det må være det tryghedskrav vi som borgere stiller vore politikere.

Vi ønsker alle vindkraft, men i løbet af få år vil møllerne alligevel være så store at kun havet kan rumme dem. Hvorfor så genere Svendborgs borgere med dem nu?

Små, hurtige, eldrevne katemarafærger

LØRDAG DEN 16. OKTOBER var jeg til beboermøde på Drejø med borgmester Bo Hansen og Ø-udvalgsformand Niels Christian Nielsen. Der var selvfølgelig ét væsentligt problem der overskyggede dem alle, nemlig færgeforbindelsen. Problemet er: Hvis øerne skal have en fremtid, hvor de tiltrækker yngre, erhvervsaktive beboere med børn, skal der etableres hyppige og hurtige færgeforbindelser til øerne. Ellers fortsætter den nuværende udvikling, hvor øerne mere og mere bebos af pensionister – og om sommeren af sommerhusejere som overtager flere og flere huse. En kedelig udvikling som giver større udgifter og færre skatteydere til Svendborg Kommune.

Men! Borgmesteren lukkede op for, at der just nu er åbnet op for ansøgninger til en pulje på flere hundrede millioner kroner til nye Ø-færger Det er vores chance – Hvis vi skynder os.

Den nuværendee færge, Højestene, er fra 1997 og bygget i Thorshavn. Den var allerede ved leveringen et dybt forældet teknisk misfoster – For langsom, for energiforbrugende, for forurenende. Ifølge borgmesteren står den for over halvdelen af kommunens forurening! Men vi skal passe på ikke blot at få en ny kopifærge tilpasset andres behov.

Derfor skal Svendborg Kommune i samarbejde med sine tre øer hurtigst mulig skabe en vision for øernes fremtid. Og hurtigst muligt specificere færger og færgestruktur tilpasset hertil. Jeg forestiller mig små, hurtige eldrevne katamaranfærger. Som rutebiler med timedrift. Det vil være miljøvenligt, beboervenligt og erhvervsvenligt.

Så tag arbejdstøjet på. – Det haster. Så kan vi have nye færger om 2-3 år.